DMJX ville undersøge, hvordan journalisthøjskolen kunne forandre sig af egen kraft og imødekomme de krav og forventninger, fremtiden stiller — og gøre det sammen med både medarbejdere og studerende. Spørgsmålet var stort: Hvordan sikrer vi, at DMJX også om 5, 10 og 20 år er et fantastisk sted at studere, have sit virke og samarbejde med? For at komme derhen måtte man turde slippe vanetænkningen om, hvordan man i dag uddanner og driver en medie- og journalisthøjskole, og i stedet lede efter de radikale, smartere strukturer, ingen endnu havde fået øje på.
Sammen med en arbejdsgruppe af ledere og medarbejdere rammesatte vi et forløb i to spor: ledelsen satte de overordnede linjer, og arbejdsgruppen foldede rammerne ud, så campen blev både beslutningsdygtig og solidt forankret hos dem, den handlede om. Selve Camp Utopia var 30 intensive timer med overnatning, hvor studerende, undervisere, forskere og ledere blev sat sammen i blandede grupper omkring fire fremtidstemaer.
Jeg lagde vægt på tydelige rammer, der frisatte kreativiteten frem for at begrænse den. Deltagerne blev ført skridt for skridt fra bred, forstyrrende idéudvikling mod skarpe, gennemarbejdede fremtidsscenarier — og undervejs blev de bevidst skubbet ud af det vante, så det utænkelige fik plads. Til at understøtte grupperne havde jeg designet en detaljeret drejebog og klædt et hold proceshjælpere på, så alle grupper fik samme kvalificerede guidning gennem processen. Campen sluttede med, at deltagerne selv præsenterede deres scenarier for et panel med bestyrelsesformand og rektor — så ideerne blev delt og trykprøvet tidligt, og med dem, der skulle arbejde videre med dem.
DMJX stod tilbage med fire gennemarbejdede fremtidsscenarier — fire radikale bud på, hvordan journalisthøjskolen kunne drives og organiseres fremover. Scenarierne blev præsenteret for bestyrelsesformand og rektor og fungerede som inspirationsmateriale til det videre strategiske arbejde, hvor de kunne bruges både i deres helhed og i uddrag. Grupperne blev efterfølgende inviteret til at præsentere scenarierne for kollegerne på et medarbejdermøde, så ejerskabet rakte ud over de 30 timer. Lige så vigtigt: medarbejdere og studerende havde sat deres fingeraftryk på fremtidens DMJX.